|
Begrebet medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse blev indført for at kompensere en lille gruppe personer med øjenlidelser, som ofte har behov for særlig udgiftskrævende specialbriller og specialkontaktlinser, og som forudsætter en høj grad af specialoptisk fagkundskab ved udmåling og tilpasning.
Der kan således ikke ydes hjælp efter servicelovens §112 til briller og kontaktlinser på ren optisk indikation, dvs. hvis behovet for briller og kontaktlinser alene skyldes langsynethed, nærsynethed, bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene. Under denne gruppe hører også personer opereret for énsidig/dobbeltsidig grå stær erhvervet som voksen (18 år eller ældre).
I disse tilfælde kan der evt. søges støtte efter:
Lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12/12 2007 om aktiv social politik.
Lovbekendtgørelse nr. 484 af 29/5 2007 om social pension.
Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1/10 2009 om social service.
Nedenstående opregning af øjenlidelser i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6/8 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven, bilag 2 dækker langt de fleste situationer, hvor støtte til briller eller kontaktlinser kan komme på tale. Der vil dog kunne forekomme andre øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad, som efter en konkret vurdering vil kunne berettige til støtte. Afgørelse træffes i disse tilfælde efter indstilling fra Kennedy Centrets Øjenklinik, Gl. Landevej 7, 2600 Glostrup.
Indikationer for hjælp til briller og kontaktlinser, jf. § 13 stk. 1, bilag 2.
| 1) |
Uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear m.v. |
| 2) |
Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation. |
| 3) |
Løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki). |
| 4) |
Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår. |
| 5) |
Stærkt skæmmende øjenlidelser. |
| 6) |
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion. |
| 7) |
Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed (fotofobi) ved fx retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes, makuladegeneration. |
| 8) |
Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser. |
| 9) |
Børn og unge registreret i synsregisteret ved Kennedy Centrets Øjenklinik. |
| 10) |
Afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centrets Øjenklinik. |
| 11) |
Myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertssynsfelt på 10 grader eller derunder. |
| 12) |
Ptosebriller (specialstel). |
| 13) |
Hypermetrop > +7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år. |
| 14) |
Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centrets Øjenklinik. |
Af Socialministeriets vejledning nr. 97 af 5/12 2006 fremgår om hver af de fjorten anførte punkter:
| 1) |
Uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear m.v.
Hjælpemidlet vil ofte være en specialfremstillet kontaktlinse.
|
| |
 
|
|
2) |
Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation.
Hjælpemidlet vil ofte være en specialfremstillet farvet kontaktlinse eller diafragmalinse/irislinse.
|
| |
 
|
| 3) |
Løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki).
Hjælpemidlet vil ofte være en specialfremstillet kontaktlinse.
|
| |
 
|
| 4) |
Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår.
Hjælpemidlet vil ofte være en bandagelinse med protektiv virkning med eller uden styrke.
|
| |
 
|
| 5) |
Stærkt skæmmende øjenlidelser.
Hjælpemidlet vil ofte være en påmalet kontaktlinse eller øjenprotese.
|
| |
 
|
| 6) |
Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion. Det drejer sig om følger efter fx ulykke, hjerneblødning eller lammelse.
Hjælpemidlet vil ofte være enten en okklusionskontaktlinse eller briller med stærk prismevirkning.
|
| |
  
|
| 7) |
Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed (fotofobi) ved fx retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes, makuladegeneration.
Det drejer sig om en invaliderende lysoverfølsomhed, som kan afhjælpes med særlige spektrale filterglas.
|
| |
 
|
| 8) |
Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser.
Det drejer sig om personer med ekstrem nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Den styrkemæssige grænse for specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser ligger omkring +/- 16-17 dioptrier i højest brydende snit eller 5-6 dioptrier i cylinderværdi, men afhænger af den teknologiske udvikling.
|
| |
 
|
| 9) |
Børn og unge registreret i Synsregisteret ved Kennedy Centrets Øjenklinik.
Det drejer sig om synshandicappede børn og unge, der indtil de fylder 18 år er registreret i synsregisteret ved Kennedy Centrets Øjenklinik, jf. Servicelovens §153 stk. 4. Kriteriet for at blive registreret i Synsregisteret er en synsstyrke på højst 6/18 (0,3) på bedste øje. Til denne gruppe børn og unge er der brug for et bredt spektrum af synshjælpemidler, herunder korrigerende optik i form af briller og kontaktlinser.
|
| |
 
|
| 10) |
Afaki kombineret med synsfeltsdefekter.
|
| |
 
|
|
11) |
Myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder.
|
| |
 
|
| 12) |
Ptosebriller (specialstel).
|
| |
 
|
| 13) |
Hypermetropi >+7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år.
|
| |
 
|
| 14) |
Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centrets Øjenklinik. |
Ved støtte til kontaktlinser kan der ydes hjælp til erstatningsbriller. Hjælp til briller omfatter glas og stel samt evt. matglas eller balanceglas.
Specielle stel er ofte påkrævet på grund af optikkens karakter.
Henvisning til Øjenklinikken kan som hidtil finde sted efter skriftlig henvisning fra kommunale konsulenter, øjenlæge, synskonsulent, blindekonsulent eller synscentral med henblik på udmåling af optiske hjælpemidler. Undersøgelser på Øjenklinikken er uden udgift for hjemkommunen, som imidlertid yder befordringsgodtgørelse, også selv om afprøvningen i den konkrete ansøgningssituation ikke fører til bevilling af et hjælpemiddel.
I henhold til bekendtgørelsens § 13 stk. 3 giver Øjenklinikken efterfølgende kommunen meddelelse om evt. udlevering af optiske synshjælpemidler.
Socialministeriet fastsætter betaling for svagsynsoptik, briller, kontaktlinser og øjenproteser, der udleveres af Øjenklinikken. Se prisliste.
|