 |
|
Sidst opdateret: 8/9 2010 | | |
 |
Synshandicap - let tilgængeligt |
 | |
Nedsat syn viser sig ved, at man ikke længere kan skelne detaljer på sædvanlig afstand (nedsat centralsyn) eller overser ting (synsfeltsdefekter).
Centralsynet måles ved en synsprøve, hvor personen præsenteres for en række symboler af forskellig størrelse i en bestemt afstand. Måleresultatet angiver en synsstyrke, der som regel udtrykkes med en brøk. Tælleren angiver personens afstand til symbolerne og nævneren viser den afstand en normal person ville kunne se symbolerne. Eksempel: synsbrøken 6/18 fortæller, at en person ved en synsprøve på 6 meters afstand lige netop kan se de symboler, som en normaltseende kan se på 18 meters afstand.
Synsstyrken kan også skrives som et decimaltal. Omregningen mellem synsbrøk og decimaltal fremgår af nedenstående tabel.
| Synsbrøk |
Decimaltal |
| 6/4,5 |
1,33 |
| 6/5 |
1,2 |
| 6/6 |
1,0 |
| 6/6,7 |
0,9 |
| 6/7,5 |
0,8 |
| 6/9 |
0,67 |
| 6/10 |
0,6 |
| 6/12 |
0,5 |
| 6/15 |
0,4 |
| 6/18 |
0,33 |
| 6/20 |
0,3 |
| 6/24 |
0,25 |
| 6/30 |
0,2 |
| 6/36 |
0,17 |
| 6/48 |
0,125 |
| 6/60 |
0,1 |
| 6/75 |
0,08 |
| 3/60 |
0,05 |
| 2/60 |
0,033 |
| 1/60 |
0,017 | Hvis centralsynet er så nedsat, at man ikke længere kan anvende en synstavle, angives synsresten ved evnen til at tælle fingre på en hånd foran ansigtet (fgt) eller evnen til at skelne håndens bevægelser (hbv). Hvis der kun er bevaret en opfattelse af lys, angives om lyset kan retningsbestemmes eller ej (lyssans med eller uden projektion).
Et synshandicap kan, ud over nedsættelse af centralsynet, bestå i et ødelagt sidesyn. Herved mistes orienteringsevnen. Sidesynet, orienteringssynet eller det perifere syn er alle betegnelser for det samme og måles ved en optegnelse af synsfeltet. Synsfeltets størrelse er en angivelse af radius målt i grader. Et normalt synsfelt for et øje måler ca. 90 grader udad (temporalt), ind mod næsen (nasalt) ca. 50 grader, opad ca. 40 grader og nedad ca. 60 grader.
Den mest udbredte klassifikation af synshandicap er den internationale WHO klassifikation. Iflg. denne inddeling regnes man fx først for blind, når synsstyrken er under 3/60. I det danske samfund har man siden 1914 anerkendt en blindegrænse på 6/60, og samme grænse anvendes også i mange andre "rige"lande. Derfor bruges WHO klassifikationen mest i videnskabelig sammenhæng og ved internationale sammenligninger.
| Den danske sociale klassifikation af synshandicap er følgende: |
| Kategori: |
Synsstyrke |
Betegnelse |
| A |
<6/18 (0,33) og >6/60 (0,1) |
Svagsynethed |
| B |
<6/60 (0,1) og >1/60 (0,02) |
Social blindhed |
| C |
<1/60 (0,02) |
Praktisk blindhed |
| D |
Ingen lyssans uden projektion |
Total blindhed |
Kilde: Gunnar Schiøler og Johannes Mosbech (red): Klassifikation af sygdomme, systematisk del (1993) side 173. |
Synsbrøken skal være målt på det bedst seende øje og med den bedste brille eller kontaktlinse.
En ligelig indskrænkning af synsfeltet til 10° eller derunder kaldes "kikkertsyn". Hvis synsfeltet er under 10° vurderes synshandicappet sv.t. kategori C, uanset hvor god synsstyrken er. Andre former for synsfeltspåvirkning kan også ændre vurderingen af hvor alvorligt et synshandicap er se Synsfelt/synsgruppe skema.
Andre dele af synssansen kan være ramt f.eks. farvesansen eller mørkesynet. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed kan være stærkt invaliderende og manglende evne til at styre øjnene eller vedvarende dobbeltsyn er andre former for synshandicap.
Synet har afgørende indflydelse på vores evne til at færdes sikkert i trafikken. Derfor stilles der synskrav til kørekort. Værn om Synet har udgivet en pjece, der hedder Trafiksyn, som også er tilgængelig via Værn om Synets hjemmeside (http://www.vos.dk/).
Børn og unge, der har et nedsat centralsyn på 6/18 og derunder eller synsfeltsdefekter svarende hertil skal tilmeldes synsregisteret. Hertil kommer, at visse øjensygdomme fører til indmeldelse i registret.
Dansk Blindesamfund (DBS) er en landsforening for blinde og svagsynede i Danmark. Kriteriet for medlemskab er en synsstyrke på 6/60 og derunder eller en synsfunktion, der kan sidestilles hermed. Indmeldelse sker gennem øjenlægen. På www.dkblind.dk kan man læse om foreningens mange tilbud. |
|
| |