Alfa map Site map Forside Udskriv E-mail Få teksten læst op
Søg
 
Gl. Landevej 7  -  2600 Glostrup  -  Tlf: 43260100  -  man-tor kl. 8.00-16.00, fre kl. 8.00-15.00
Om Kennedy Centret Formål Ventetider Bestyrelse Vedtægter Organisation Råd og organer Medarbejdere Ledige stillinger Stillingsbeskrivelse Årsrapport m.m. Energi og Miljø Her bor vi Kontakt Om kennedy.dk Links Øjenklinikken Information Henvisning til undersøgelse Hvordan foregår undersøgelserne? Hvem betaler? Tilmelding af børn til synsregistret Hvad kan vi tilbyde? Vejledning Registre Konsulentvirksomhed Informationsviksomhed Undervisning Synshandicap - let tilgængeligt Årsager til synshandicap Beskrivelse af øjensygdomme Øjensygdomme i billeder Optiske synshjælpemidler Kikkerter/kikkertbriller Lupper og lupbriller Kombinationer Forsøg Prisliste Støtte til optiske synshjælpemidler Hjemmel Svagsynsoptik Briller og kontaktlinser Forskning Internationalt samarbejde Nationalt samarbejde Synshandicap i Danmark Slægtsforskning SEEwin statistik Arvelige øjensygdomme Arvegange Hvilke øjensygdomme er arvelige? Registre Genundersøgelser Rekvisitioner Links Center for PKU Genetik PKU Behandling PKU Gravide med PKU Online bestilling PKU Kapillær blodprøve Kostregistrering Madskema til spædbørn Opskrifter Middagsretter Grill Kager Salater og middagssalater Medarbejdere Links - PKU Nyhedsbrev - PKU Alkaptonuri Genetik Alkaptonuri Diagnostik Alkaptonuri Behandling Alkaptonuri Online best. Alkaptonuri Links - Alkaptonuri Forskning Synshandicap Øjenmalformationer og øjenudvikling Aniridi USHER syndrom Oculocutaneous albinism (OCA) AMD (aldersrelateret makuladegeneration) Autosomal dominant opticus atrofi Glaukom Mental retardering Gilles de Tourette Syndrom (GTS) Kromosomale ubalancer Fragilt X Down syndrom Kobberstofskiftet Menkes sygdom Funktionelle studier af ATP7A proteinet Udvikling af nye behandlingsmuligheder Epigenetik Maternel hypomethyleringssyndrom Aldersrelateret ændring i X-kromosom reaktivering PKU og beslægtede tilstande Phenylketonuri (PKU) Co-faktor BH4 og smerteforskning Familiær Dopa-responsiv dystoni Experimentel genterapi Genterapi ved kobberstofskifte Foredrag 2010 Nyt fra forskningen Links Genetisk rådgivning Arvelig cancer rådgivning Fosterdiagnostik Sjældne kromosomafvigelser Priser Links - Genetisk rådgivning Laboratoriet Nye analysetilbud Rekvisitioner Priser Prøvetagning Kvalitetspolitik Links Center for Fragilt X Diagnosen af Fragilt X syndrom Centrets tilbud Mission og vision Baggrund Formidling og omsætning af viden Medicinsk behandling Folder om Fragilt X syndrom Artikler om Fragilt X syndrom Links - Fragilt X syndrom Center for Rett syndrom Om Centret Formål, mission, vision Projekt om knogleskørhed Ophold på Centret Forskning - Rett syndrom Medarbejdere Links Selvbetjening Rekvisitioner Links English - Limited version Research profile Eye Clinic profile PKU, Fragile X and Rett syndrome Laboratory profile Exclusion of liability Laboratory pricelist Activity report Nyheder Privatlivspolitik

Sidst opdateret: 6/9 2010
Vedtægter for Kennedy Centret

 
Kontakt: Webmaster

Vedtægter for Kennedy Centret –
Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering.


I henhold til § 3 i Lov om sektorforskningsinstitutioner nr. 326 af 5. maj 2004 fastsættes denne vedtægt for Kennedy Centret – Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandi-cap og mental retardering, Gl. Landevej 7, 2600 Glostrup.


Kapitel I
Navn og ressortministerium

§ 1 ”Kennedy Centret – Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering” er en selvstændig sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 


Kapitel II
Formål

§ 2

Kennedy Centrets mission er at oparbejde og levere nyeste forskningsbaseret viden om sjældne arvelige handicap inden for områderne mental retardering og synshandicap for at styrke kvaliteten i diagnoser, rådgivning, forebyggelse og behandling til gavn for brugere, patienter og andre interessenter, der kan profitere af Kennedy Centrets ekspertise. Det gør vi ved at

  • udføre biomedicinsk og genetisk forskning på internationalt anerkendt niveau
  • yde forebyggelse rådgivning, diagnostik og behandling af højeste faglige kvalitet på de rette tidspunkter
  • indsamle, oparbejde og levere data af forskningskvalitet
  • formidle viden til behandlere, forvaltninger, brugere og uddannelsessystemet


§ 3 Kennedy Centret udfører sin forskning inden for sit formål uafhængigt af vedkommende minister og skal værne om videnskabsetikken.


§ 4

Kennedy Centrets formål er:

  • Strategisk forskning vedrørende sjældne arvelige syndromer og handicap på området mental retardering og synshandicap, der sikrer et solidt fagligt grundlag for Centrets øvrige opgaver
  • Forskningsbaseret bruger og patientrådgivning, diagnostik og behandling, der anvender forskningens resultater i kombination med registerbaseret viden samt nyeste viden om patient- og pårørendeomsorg, herunder sammenhængende veldefinerede patientforløb af høj kvalitet i kontakt med den øvrige sundhedssektor og sociale sektor.
  • Opbygning af bio- og databanker samt registre baseret på diagnostiske laboratorie-analyser. Endvidere opbygning af registre om synshandicap
  • Undervisning og formidling af Kennedy Centrets forskning samt undervisning, for-midling og rådgivning på et medicinsk og socialfagligt grundlag om, hvordan opgavevaretagelsen udvikles og praktiseres - herunder i kommunerne - i forhold til brugere/ patienter

 
Kapitel III
Opgaver

§ 5

Kennedy Centret udfører uafhængig forskning for at sikre det videnskabelige fundament for centrets øvrige kerneopgaver. Opgaverne løses  helhedsorienteret i en tæt integration mel-lem diagnostik, livslang rådgivning og behandling understøttet af strategisk forskning.

§ 6

Kennedy Centret løser på et ajourført videnskabeligt grundlag forskningsopgaver, diagno-stik, forebyggelse samt individuelle og generelle rådgivnings- og vejledningsopgaver om spørgsmål vedrørende medfødte handicap, herunder mental retardering og synshandicap.

§ 7

Kennedy Centret offentliggør sine forskningsresultater og andre arbejdsresultater. Særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til Kennedy Centrets muligheder for at udnytte forskningsresultater, kan dog begrunde fravigelser fra denne bestemmelse.

§ 8

Kennedy Centret varetager på et medicinsk og socialfagligt grundlag behandling og støtte. Kennedy Centret yder landsdækkende beredskab i forbindelse med diætbehandling af med-fødte sygdomme (PKU og alkaptonuri) samt landsdækkende optisk rehabilitering og soci-aloftalmologisk støtte af mennesker med svære synshandicap.

§ 9

Kennedy Centret kan igangsætte forskning finansieret af forskningsråd og fonde og inden for sit opgavefelt mod betaling påtage sig løsning af opgaver for sundhedssektoren, undervisningsinstitutioner og andre offentlige myndigheder samt private rekvirenter i ind og udland.


§ 10

Kennedy Centret stiller sine bio- og databanker samt registre til rådighed for forskere og offentlige myndigheder i henhold til gældende lovgivning og regler. Centret fører en landsdækkende lovpligtig registrering af synshandicap hos børn.


§ 11

Kennedy Centret stiller sin ekspertise til rådighed for myndigheder og andre relevante målgrupper samt bidrager til vidensopbygning gennem undervisning på speciallægeuddannelsen, universiteter, professionshøjskoler, konferencer m.v.


§ 12

I resultatkontrakt med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastlægges resultatmål samt hvilke aktiviteter, der skal udføres, for at understøtte Kennedy Centrets formål og udvikling. Endvidere reguleres aktiviteterne af samarbejdsaftaler med Region Hovedstaden og Københavns Universitet, hvilket gør Kennedy Centret til en del af Københavns Universitetshospital for hermed at realisere synergi på forsknings- og uddannelsesområdet.


§ 13

Kennedy Centrets forsknings- og formidlingsopgaver evalueres af evalueringspaneler, der er uafhængige af både Kennedy Centret og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bestyrelsen tager stilling til, hvornår der skal foretages evaluering. Evalueringen kan også omfatte andre af Kennedy Centrets opgaver. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal i samarbejde med Bestyrelsen sikre en samlet opfølgning på den enkelte evaluering.


§ 14

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter regler om evaluering.

§ 15 Kennedy Centret kan efter bemyndigelse fra Ministeren for Sundhed og Forebyggelse stif-te og eje et aktieselskab og være medejer i et eller flere aktieselskaber stiftet af andre offentlige forskningsinstitutioner med det formål at fremme omsætningen af ny viden og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Bemyndigelsen til at stifte selskaber og samarbejde med fonde og foreninger er betinget af, at der ikke herved opstår interessekonflikter i forhold til udøvelsen af Kennedy Centrets myndighedsopgaver, jf. lov nr. 483 af 9. juni 2004 om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og bek. nr. 1211 af 9. december 2004 om ikrafttræden af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner.

§ 16 Kennedy Centret kan afholde udgifter i forbindelse med overdragelse og beskyttelse af retten til opfindelser samt modtage betaling i form af aktier i forbindelse med nyttiggørelse af opfindelser, jf. lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

Kapitel IV
Bestyrelsen

§ 17 Kennedy Centret ledes af en bestyrelse. Bestyrelsens formand og medlemmer udpeges af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse. Formanden og bestyrelsens medlemmer, der udpeges i kraft af deres personlige egenskab, skal komme udefra, jf. dog § 18, og være uafhængige af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse.

§ 18 1 medlem af bestyrelsen vælges af og blandt medarbejderne på Kennedy Centret. De nærmere regler for valg af medarbejderrepræsentant fastsættes af Kennedy Centrets samarbejdsudvalg.

§ 19 Formanden skal have erfaring med ledelse fra offentlige eller private virksomheder og have indsigt i forskning. Endvidere skal formanden have bred indsigt i sundheds- og socialvæsen.

§ 20 Mindst en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne, som kommer udefra, skal være anerkendte forskere , jf. lov om forskningsrådgivning. Disse udpeges efter indstilling fra Det Strategiske Forskningsråd.

§ 21 Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen med deres erfaring og indsigt bidrage til at fremme Kennedy Centrets strategiske virke indenfor institutionens kerneområder, herunder vedrørende forskning, videnudvikling, formidling, rådgivning, myndigheds- og driftsopgaver.

§ 22 Tilforordnet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

§ 23

Bestyrelsen sammensættes således:

  1. Formanden
  2. Næstformanden, der repræsenterer koncerndirektionen i Region Hovedstaden, indstilles af koncerndirektionen
  3. 3 medlemmer, der er anerkendte  forskere, indstilles af Det Strategiske Forskningsråd
  4. 1 medlem indstilles af LEV
  5. 1 medlem indstilles af PKU-foreningen for Danmark
  6. 1 medlem  indstilles af Dansk Blindesamfund
  7. 1 medlem, der skal have indsigt  i mental retardering/synshandicap, indstilles af Danske Regioner
  8. 1 medlem vælges af og blandt Kennedy Centrets medarbejdere

§ 24 Bestyrelsen udpeges for 4 år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges. Såfremt et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af en 4-årsperiode, udpeger Ministeren for Sundhed og Forebyggelse snarest et nyt medlem for resten af perioden efter reglerne i §§ 17-23.

§ 25

Kennedy Centret ledes af en bestyrelse. Det betyder at:

  1. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinier for Kennedy Centrets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling
  2. Bestyrelsen skal forvalte Kennedy Centrets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for Kennedy Centrets formål
  3. Bestyrelsen godkender Kennedy Centrets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principper for ressourcernes anvendelse indenfor de rammer, som Mini-steren for Sundhed og Forebyggelse har fastlagt
  4. Bestyrelsen skal sikre kvaliteten af den udførte forskning på Kennedy Centret
  5. Kennedy Centrets bestyrelse indgår resultatkontrakt med Ministeren for Sundhed og Forebyggelse
  6. Bestyrelsen afgiver indstilling til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse om ansættelse og afskedigelse af Kennedy Centrets direktør
  7. Bestyrelsen skal sikre evaluering af Kennedy Centrets arbejde, og kan nedsætte rådgivende forsknings- og andre udvalg, jf. også kap. III, § 12. Bestyrelsen afgiver en årlig beretning om Kennedy Centrets virksomhed til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse

§ 26 Bestyrelsen holder normalt møde 4 gange årligt. Yderligere møder afholdes, når formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst 3 af bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske herom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af dets medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger.

§ 27 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Sekretariatsfunktionen for bestyrelsen varetages af Kennedy Centrets daglige ledelse.

§ 28 Honorar til bestyrelsesformanden fastsættes efter Finansministeriets til enhver tid gældende regler herom og afholdes af Kennedy Centret.

§ 29 Omkostninger i forbindelse med bestyrelsesarbejde, herunder rejseomkostninger, afholdes af Kennedy Centret.

Kapitel V
Daglig ledelse og personaleledelse

§ 30 Under ansvar overfor Centrets bestyrelse varetager direktionen – bestående af  direktøren og en vicedirektør – den daglige faglige og administrative ledelse af Centret og repræsenterer Centret udadtil. Direktøren er den øverst ansvarlige for den daglige ledelse og vicedirektøren er direktørens stedfortræder. Direktøren skal være forskningskyndig.

§ 31 I den daglige ledelse bistås direktionen af chefgruppen (forskningsprofessoren, afdelings-lederne og administrationschefen).

§ 32 Ministeren for Sundhed og Forebyggelse ansætter og afskediger direktøren efter indstilling fra bestyrelsen.

§ 33 Bestyrelsen ansætter og afskediger vicedirektør og medlemmer af chefgruppen efter ind-stilling fra direktøren. Hvis der er tale om tjenestemænd, afgiver den indstilling herom til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse.

§ 34 Direktionen ansætter, udnævner og afskediger Centrets øvrige medarbejdere eller – for denne medarbejderkategori – afgiver indstilling til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd.

§ 35 Direktionen afgiver indstilling til bestyrelsen i de sager, som forelægges denne, herunder Kennedy Centrets politikker på centrale områder samt enkeltsager, der er af væsentlig be-tydning så som kontrakter m.m. med vidtrækkende betydning. Endvidere orienterer direk-tionen løbende bestyrelsen om Kennedy Centrets virksomhed.

§ 36 Direktionen er over for bestyrelsen ansvarlig for, at Centret administreres i overensstem-melse med gældende lovgivning, de for Centret gældende administrative bestemmelser og afgørelser samt kollektive overenskomster og aftaler.

§ 37 Direktionen er over for bestyrelsen ansvarlig for den langsigtede kompetenceudvikling, herunder hensynet til balancen mellem opgaver finansieret ved basisbevilling og andre opgaver.

§ 38 Direktionen deltager uden stemmeret i bestyrelsesmøderne.

§ 39 Direktionen kan nedsætte udvalg og træffe beslutning om disses kommissorium, størrelse og sammensætning.

Kapitel VI
Finansiering og indtægtsforhold

§ 40 Kennedy Centret finansieres af en årlig bevilling på finansloven.

§ 41 Kennedy Centret kan modtage tilskud fra andre ministerier og kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.

§ 42 Kennedy Centret kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.

§ 43 Løsningen af kommercielle opgaver må ikke kunne anfægte Kennedy Centrets uafhængighed eller medføre konkurrenceforvridning i forhold til private virksomheder.

Kapitel VII
Regnskabspligt og revision

§ 44 Kennedy Centret aflægger regnskab i henhold til lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen m.v. og revideres i henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m. jf. l bek. nr. 3 af 7. januar 1997.

Kapitel VIII
Vedtægtsændringer og ikrafttræden

§ 45 Ændringer i vedtægten udarbejdes af bestyrelsen og godkendes af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse efter høring af Det Strategiske Forskningsråd, for så vidt angår Kennedy Centrets forskningsområde.

§ 46 Nærværende vedtægt træder i kraft, når den er vedtaget af bestyrelsen og godkendt af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse efter høring af Det Strategiske Forskningsråd for så vidt angår Kennedy Centrets forskningsområde.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

København, den 11/11-2008
 

Kennedy Centret

Glostrup, den 1/10-2008

Jakob Axel Nielsen
Minister for Sundhed og Forebyggelse 

 

Birgitte Dissing Nauntofte
Bestyrelsesformand